Frankrig Forfremmer Dreyfus til General og Retter 130 År Gammel Uretfærdighed

I en symbolsk gestus, der sigter mod at rette en historisk uretfærdighed, har Frankrig posthumt forfremmet Alfred Dreyfus til rangen af brigadegeneral, 130 år efter den jødiske hærofficer blev uretfærdigt dømt for forræderi i en sag, der afslørede dybden af antisemitisme i det franske samfund og institutioner. Præsident Emmanuel Macron og premierminister Sebastien Lecornu underskrev lovgivningen mandag, og loven blev offentliggjort i den officielle avis dagen efter.

Den Oprindelige Domfældelse

Dreyfus-affæren begyndte i oktober 1894, da Alfred Dreyfus, en 36-årig kaptajn fra Alsace, blev anklaget for at videregive klassificeret information om fransk artilleri til en tysk militærattaché. Anklagen hvilede primært på håndskriftsanalyse af et dokument hentet fra den tyske embedsmands papirkurv i Paris—en analyse, der senere viste sig at være dybt fejlagtig.

Det, der fulgte, var en retssag, der fandt sted mod en baggrund af voldsom antisemitisme. Det sene 19. århundrede så udbredte fordomme mod jøder i både det franske militær og det bredere samfund. På trods af en tydelig mangel på troværdige beviser blev Dreyfus dømt for forræderi, idømt livsvarigt fængsel på Djævelens Ø—den berygtede straffekoloni i Fransk Guyana—og udsat for en nedværdigende offentlig ceremoni, hvor han blev frataget sin militære rang.

Afdækning af Sandheden

Sagen kunne være endt der, men oberstløjtnant Georges Picquart, chef for de franske efterretningstjenester, gennemførte en hemmelig genundersøgelse. Han opdagede, at den inkriminerende håndskrift faktisk tilhørte en anden officer, Ferdinand Walsin Esterhazy. Da Picquart præsenterede disse beviser for hærens generalstab, mødte han gengældelse: han blev drevet ud af militæret og fængslet i et år, mens Esterhazy blev frifundet i sin egen retssag.

Uretfærdigheden vakte forargelse blandt progressive og intellektuelle. Mest berømt udgav forfatteren Emile Zola sin skarpe "J'accuse...!" pamflet, der direkte anklagede regeringsembedsmænd for et cover-up. Kontroversen splittede det franske samfund og stillede forsvarerne af militæretablissementet over for dem, der krævede retfærdighed for Dreyfus.

En Smertefuldt Langsom Vej til Retfærdighed

Dreyfus blev bragt tilbage til Frankrig til en anden retssag i juni 1899. I en chokerende dom blev han igen fundet skyldig og dømt til ti års fængsel, selvom han efterfølgende blev benådet—afgørende uden at blive frifundet. Først i 1906, efter tolv års kamp, omstødte Frankrigs højeste appeldomstol den oprindelige dom fuldstændigt og rensede endelig Dreyfus' navn.

Han blev genindsat med rangen af major og dekoreret med Æreslegionen. Dreyfus tjente senere under Første Verdenskrig og levede indtil 1935 og døde i en alder af 76 år. Hans karriere kom sig dog aldrig over de tabte år og det beskadigede omdømme.

Moderne Resonans

Den nye lov blev forkæmpet af tidligere premierminister Gabriel Attal, som argumenterede for, at Dreyfus "naturligt ville være steget til de højeste rænge", hvis hans karriere ikke var blevet spoleret af antisemitisme og falske anklager. Parlamentets underhus godkendte enstemmigt lovgivningen i juni, og senatet fulgte efter tidligere på måneden.

Ud over historisk genopretning har forfremmelsen betydelig moderne betydning. Som Attal bemærkede, "Antisemitismen, der ramte Alfred Dreyfus, ligger ikke i den fjerne fortid. Nutidens hadhandlinger minder os om, at kampen fortsætter."

Frankrig er hjemsted for den største jødiske befolkning uden for Israel og USA samt et af Europas største muslimske samfund. Siden Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende israelske militæroffensiv i Gaza har Frankrig været vidne til en bekymrende stigning i antisemitiske hændelser. Dreyfus-forfremmelsen tjener både som en historisk korrektion og en moderne erklæring om, at Frankrig må forblive årvågen over for det had, der engang ødelagde en uskyldig mands liv.