Edderkoppe-'superspind' viser uhørt arts-samarbejde
En banebrydende opdagelse i en hule på den albansk-græske grænse har afsløret, hvad forskere mener er verdens største edderkoppespind, men den vigtigste opdagelse er ikke strukturens imponerende størrelse - det er den hidtil usete fredelige sameksistens mellem to edderkoppe-arter, der normalt ville være rovdyr og bytte.
Det enorme 106 kvadratmeter store spind blev opdaget i Svovlhulen, et fugtigt, svovlrigt miljø udgravet af Sarandaporo-floden. Kolonien huser anslået 110.000 edderkopper: cirka 69.000 Tegenaria domestica (almindelige husedderkopper) og 42.000 Prinerigone vagans, en betydeligt mindre art.
Forskningen, offentliggjort sidste måned i tidsskriftet Subterranean Biology, har genereret betydelig begejstring i det videnskabelige samfund, fordi denne type mellemarts-samarbejde aldrig er blevet dokumenteret hos edderkopper før.
Dr. Lena Grinsted, lektor i evolutionær biologi ved University of Portsmouth, udtrykte sin begejstring for opdagelsen. Gruppeliv i sig selv er ekstremt sjældent hos edderkopper, som typisk er solitære og aggressive væsner. Opdagelsen af to arter, der aldrig er blevet fundet levende sammen eller i grupper, gør dette særligt bemærkelsesværdigt.
Den fredelige ordning synes at modsige typisk edderkoppeopførsel. Dr. Grinsted forklarede, at når edderkopper er i nærheden af hinanden, slås de normalt og ender med at spise hinanden. Dog kan rigelige fødevareforsyninger nogle gange reducere aggression.
Hulemiljøet giver flere faktorer, der kan muliggøre dette usædvanlige samarbejde. Forskere vurderer, at cirka 2,4 millioner mygfluer bebor hulen, hvilket skaber en usædvanligt tæt sværm, der tilbyder en konstant og rigelig fødekilde. Dette rovdyr-fattige miljø synes at reducere konkurrencen om ressourcer.
Kolonien er beliggende i en permanent mørk zone cirka 50 meter fra huleindgangen. Mens nogle forskere oprindeligt spekulerede i, at mørke kunne svække edderkoppernes syn, foreslår Dr. Grinsted en mere nuanceret forklaring. Hun mener, at de større edderkopper sandsynligvis har udviklet sig til at reagere specifikt på vibrationssignaler, når bytte lander på deres spind, i stedet for at angribe enhver bevægelse vilkårligt.
Dr. Grinsted trak en analogi til menneskeligt lejlighedsliv for at forklare edderkoppernes sociale struktur. Ligesom folk gerne deler fælles rum som trapper og elevatorer, men bliver defensive, når uinviterede individer kommer ind i deres private opholdsrum, synes edderkopper at tolerere delt spind-infrastruktur, mens de opretholder individuelle territorier.
Spindet i sig selv er bemærkelsesværdigt tæt. Den tjekkiske speleolog Marek Audy, som først observerede spindet i 2021, beskrev det som mere som et tæppe end et typisk edderkoppespind. Denne tæthed giver fremragende beskyttelse, hvilket tillader hunedderkopper at trække sig dybt ind i strukturen, hvor ingen rovdyr kan nå dem.
Forskning udført af Dr. Blerina Vrenozi, biolog ved Universitetet i Tirana i Albanien, afslørede fascinerende genetiske forskelle. DNA-analyse viste, at hule-edderkopperne har forskelligt DNA fra de samme arter, der lever uden for hulen, hvilket tyder på evolutionær tilpasning til det unikke hulemiljø.
Hule-edderkopperne udviser også forskellige reproduktive strategier og lægger cirka en tredjedel færre æg end deres udendørs modparter. Audy forklarede, at fordi afkommets overlevelse er mere sikker i dette beskyttede miljø, kan edderkopperne tillade sig at investere i færre æg.
Hulen understøtter også store flagermuskolonier, der deler den rigelige mygpopulation. Audy beskrev farverigt situationen og sagde, at både edderkopper og flagermus konstant holder fest i det fugtige, mørke rum.
Dr. Sara Goodacre, professor i evolutionær biologi og genetik ved University of Nottingham, understregede den bredere betydning af sådan forskning for at forstå evolutionære kræfter. Hun foreslog, at naturlig selektion favoriserer de bedste strategier, og i dette tilfælde opvejer fordelene ved samfundsliv klart omkostningerne. Dog advarede hun om, at hvis miljødynamikken skulle ændre sig, kunne kooperative adfærd bryde sammen, efterhånden som snylteri opstår.